· Fase 1 · Opstart
Rødderne til fremtidens fag: Gartner- og anlægsgartnerelever vil have bæredygtighed tættere på håndværket
Af Grønne fingre, Grøn fremtid · Projektets vidensportal
En ny forundersøgelse fra projektet Grønne fingre, grøn fremtid tegner et klart billede af en branche i bevægelse: Eleverne på gartner- og anlægsgartneruddannelserne er allerede optaget af bæredygtighed, men mangler nogle gange dybde og opdateret viden til at omsætte engagementet til fast håndværk. Nu går tre uddannelsesinstitutioner sammen om at lukke det hul.

Der ligger en udfordring gemt i mange af landets gartnerier og anlægsgartnervirksomheder. På den ene side en branche, der dagligt arbejder med jord, planter og levende materiale, kort sagt med naturen selv. På den anden side stigende krav fra kunder, myndigheder og markedet om, at det arbejde også skal være bæredygtigt, hvilket indebærer mindre klimaaftryk, mere cirkularitet, mere biodiversitet. Spørgsmålet er, hvordan uddannelserne bedst kan følge med.
Det spørgsmål har forundersøgelsen i projektet Grønne fingre, grøn fremtid sat sig for at besvare. Bag projektet står tre af landets førende erhvervsskoler på jordbrugsområdet: Kold College, ZBC og Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Kold College er projektejer og Hotel- og Restaurantskolen er med i projektet som videnspartner. Projektet er støttet af Villum Fonden og løber frem til udgangen af 2028.
Første skridt har været en grundig forundersøgelse, hvor Norion på vegne af projektet har kortlagt, hvordan bæredygtighed i dag fylder i undervisningen, og hvad elever og faglærere selv efterspørger. Konklusionen er entydig: Interessen er der. Det er tiden, dybden og den systematiske opdatering, der mangler.
Fire spor for den grønne omstilling
Forundersøgelsen bygger på analyse af bekendtgørelser, uddannelsesordninger og lokale undervisningsplaner samt interviews med elever, faglærere og uddannelsesledere på de tre skoler. Analysen peger på fire overordnede temaer, som er særligt relevante for faget og branchen fremover: reduktion af klimaaftryk, cirkulær økonomi, grønne markedskrav og biodiversitet.
Konkret handler det om alt fra elektriske maskiner og nye materialer med lavere CO₂-aftryk til genbrug af opgravet jord, grus og sten, alternative vækstmedier som erstatning for spagnum og valg af hjemmehørende plantearter, der skaber gode levesteder for insekter og dyr. Samtidig fylder de grønne markedskrav mere: CO₂-regnskaber, ESG-rapportering og dokumentation indgår i stigende grad som krav i offentlige udbud. Det er kompetencer, eleverne skal have med sig ud på arbejdsmarkedet.
For faglærerne peger forundersøgelsen på et konkret ønske om mere viden: om certificeringssystemer, om nye dyrkningsmedier, om regenerative dyrkningsmetoder og om, hvordan man rent praktisk formidler bæredygtighed til kunder og elever.
Eleverne vil gerne – men savner dybde
Et af de mest markante fund i forundersøgelsen kommer fra interviews med 30 anlægsgartnerelever på tværs af de tre skoler. Billedet er sammensat: Nogle elever oplever, at bæredygtighed allerede fylder godt i undervisningen. Andre efterlyser mere fordybelse og flere emner.
»Jeg synes, at de er godt rundt faktisk.« — anlægsteknisk elev
»Der er også modstand, hvis der ikke er nok fokus på det. Der skal i hvert fald sidde et par elever eller to, som stamper lidt i jorden, hvis der ikke kommer de grønne løsninger med, når vi har materialeforståelse.« — plejeteknisk elev
Eleverne peger selv på en række emner, de gerne vil vide mere om: nye bæredygtige belægningsprodukter, hjemmehørende arter, permakultur, regenerativt landbrug og ikke mindst, hvordan man som fagperson argumenterer for og formidler bæredygtige løsninger over for kunder. Samtidig er der spredning i, hvordan eleverne helst vil lære det – nogle efterspørger koncentrerede forløb, mens langt de fleste fremhæver, at de vil have erfaring med bæredygtige metoder i praksis.
Ildsjæle gør en forskel, man kan mærke
Når forundersøgelsen dykker ned i, hvad der egentlig motiverer eleverne til at arbejde med bæredygtighed, tegner der sig seks tydelige faktorer: at arbejdet giver faglig mening, en oplevelse af ansvar for den grønne omstilling, mødet med engagerede ildsjæle, koblingen til det virkelige arbejdsliv, faglig stolthed over at vide noget andre ikke gør – og en praktisk indsigt i, at bæredygtige løsninger også kan betale sig økonomisk.
Særligt betydningen af engagerede undervisere og kolleger går igen som en drivkraft, der rækker ud over den almindelige undervisning.
»Der kom en helt almindelig person, som også har undervist, som begynder at lære andre lidt om det, og virkelig brænder for det. Det synes jeg var fedt.« — plejeteknisk elev, om en gæsteunderviser
»Vi som anlægsgartnere, kan man sige, har et ansvar for at prøve at guide imod nogle materialer, som er mere venlige at bruge.« — anlægsteknisk elev
Også koblingen til den virkelige verden gør en forskel. Flere elever fortæller, at kunder i stigende grad selv efterspørger bæredygtige løsninger og at det giver undervisningen relevans, når den viden direkte kan bruges på praktikpladsen.
»Kunderne spørger mere og mere om bæredygtige løsninger, så det at man kan svare på spørgsmål, de har, er ret relevant.« — plejeteknisk elev
Fra ildsjæle til fast struktur
Samtidig peger forundersøgelsen på, at engagementet i dag i høj grad hviler på enkeltpersoner. Når bæredygtighed bæres af ildsjæle, kan det være sårbart og ulige fordelt fra klasse til klasse og skole til skole. Nogle faglærere oplever desuden både tidspres og usikkerhed om, hvad bæredygtighed helt konkret betyder i deres fag.
Her ser projektet også oplagte muligheder. Forundersøgelsen anbefaler blandt andet, at der igennem projektet afsættes reel tid til faglig fordybelse, at skolerne bygger en fælles struktur for at dele viden og undervisningsmateriale på tværs, og at ledelserne aktivt bakker op om og synliggør arbejdet.
Det er netop den slags konkrete anbefalinger, der nu skal omsættes til handling i projektets næste faser. Frem mod 2028 skal forundersøgelsens resultater bruges til at opbygge faglærernes viden, udvikle nye undervisningsforløb og etablere grønne læringslabs på de tre skoler, hvor teori om bæredygtighed omsættes til virkelighedsnær undervisning med afsæt i elevernes eget håndværk.
Et fag med en central rolle at spille
Gartner- og anlægsgartnerfagene er med til at forme fremtidens byer, haver og landskaber. Derfor er det afgørende, at eleverne får konkrete erfaringer med, hvordan deres håndværk kan bidrage til den grønne omstilling som en naturlig del af den faglige værktøjskasse.
Det er præcis den kobling, vi i Grønne fingre, grøn fremtid nu skal bygge videre på. Med forundersøgelsen som fundament deler vi her på hjemmesiden erfaringer, materialer og cases fra arbejdet på skolerne. Her kan du også finde viden om projektet og løbende følge med i, hvordan bæredygtighed vokser sig mere ind i undervisningen på gartner- og anlægsgartneruddannelserne.
Fakta om projektet
- Projekt
- Grønne fingre, grøn fremtid
- Projektperiode
- 2026–2028
- Projektejer
- Kold College
- Partnere
- ZBC og Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (hovedaktører), Hotel- og Restaurantskolen (videnspartner)
- Støttet af
- Villum Fonden
- Kontakt
- Projektleder Søren Storm, sst@koldcollege.dk
Kilde: Grønne fingre, grøn fremtid – Forundersøgelse, afrapportering, juni 2026 (Norion).
